Ungdomsuddannelser 2018

Nærværende publikation berører kun de grønlandske ungdomsuddannelser. Oplysninger om grønlandske studerende på ungdomsuddannelser i udlandet kan fortsat trækkes i Grønlands Statistiks Statistikbank.

 

Færre gennemførte en ungdomsuddannelse i 2018

I 2018 var der 666 gennemførte ungdomsuddannelser. Antallet af gennemførte uddannelser har været stigende i en årrække, men faldt for første i 2017 med 12 pct. i forhold til året før, er og er fra 2017 til 2018 faldet med 6 pct. På trods af nedgangen af gennemførte ungdomsuddannelser de sidste to år, er antallet af gennemførte ungdomsuddannelser siden 2005 steget med 67 pct.

 

Figur 1. Fuldførte ungdomsuddannelser i Grønland 2005-2018

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISC11D).

 

Det største fald i 2018 er sket på de gymnasiale uddannelser, hvor antallet af gennemførte forløb er faldet med 8 pct. I 2018 gennemførte 273 en gymnasial uddannelse, hvilket er en stigning på 92 pct. siden 2005.

 

Antallet af gennemførte uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne faldt også i 2018. Siden 2015, hvor antallet af gennemførte erhvervsuddannelser toppede, er niveaet faldet med 11 pct. I 2018 blev der gennemført 393 erhvervsuddannelser. Det er en stigning på 53 pct. siden 2005.

 

Samme antal aktive på ungdomsuddannelserne

I 2018 var der 2.179 aktive studerende i Grønland, hvilket er på niveau med 2017. Der er sket en lille stigning på hhv. 2 og 1 pct. hos ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Siden 2011 er antallet faldet med 274 studerende, svarende til 11 pct. Der er omtrent lige mange studerende på de gymnasiale uddannelser, som der er i erhvervsuddannelserne.

 

Færre påbegyndte erhvervsuddannelser, mens flere påbegyndte gymnasiale uddannelser.

I 2018 var der 1.215 nye påbegyndte forløb[1] på ungdomsuddannelserne, hvilket er et fald på 2 pct. i forhold til 2016, hvor antallet af påbegyndte erhvervsuddannelser toppede. De gymnasiale uddannelser mærkede en lille stigning på 4 pct. i perioden, mens erhvervsuddannelserne så 6 pct. færre påbegyndte studerende.

Gennemsnitsalderen for studerende der starter en gymnasial uddannelse er 20 år, mens den er knap 27 år for studerende der starter en erhvervsuddannelse.

 

Figur 2. Nye påbegyndte uddannelsesforløb i Grønland 2005-2018

 Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISC11A).

 

Samlet overblik

 

Tabel 1. Studerende på de ungdomsuddannelserne opdelt efter uddannelseskategori og status, 2014-2018

 

2014

2015

2016

2017

2018

Gymnasiale uddannelser

 

 

 

 

 

Påbegyndte ................

576

513

466

456

475

Aktive ....................

1227

1206

1099

1076

1094

Fuldførte ..................  

373

346

370

298

273

Erhvervsuddannelser

 

 

 

 

 

Påbegyndte ................

736

735

824

784

740

Aktive ....................

1145

1097

1097

1070

1085

Fuldførte ................. .

403

443

433

407

393

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISC11A, http://bank.stat.gl/UDDISC11B, http://bank.stat.gl/UDDISC11D)

 



[1] Studerende som ikke har et forudgående forløb på samme uddannelse